Forside / Mediesalg / Cases / Adidas

Adidas ønskede at knytte unge, urbane kvinder endnu tættere gennem en eksklusiv og social løbeoplevelse.

Ambitionen var at løfte markedsføring til helt nye højder ved at skabe Nordens første ELLE Social Run og inspirere, aktivere og interagere med løberne.

Samtidig ville adidas gerne booste sin tilstedeværelse på Instagram via influencers.

Det hele på nordisk plan.

løsningen

Engagement og løbefællesskab

ELLE blev valgt som eksklusiv partner på nordisk plan, da brandet er meget stærkt på de sociale medier, har et stort netværk af influencers, læserne er meningsdannere, og ELLE-brandet ville fungere som et kvalitetsstempel for adidas.

I samarbejde med adidas castede ELLE i Danmark, Sverige, Norge og Finland ambassadører i hvert land blandt modebloggere, celebs og ELLEs egen redaktion.

Der var i alt 53 ambassadører; 15 i Danmark, 15 i Sverige, 15 i Norge og 8 i Finland. Hverken ELLE eller adidas betalte ambassadørerne for deres engagement i kampagnen, og deres deltagelse og instagramposts skete på frivillig basis.

De 53 nordiske ambassadører indgik i en række aktiviteter, såsom fællestræning, midnatsløb og sociale løb, alt imens de promoverede deres oplevelser på de sociale medier og var iført outfit og sko, der var stillet til rådighed af adidas. Alt i alt et nytænkende kommercielt nordisk partnerskab, hvor løberne interagerede med ELLE og adidas ved hjælp af ambassadører, partnerskaber og sociale medier.

Fokus for kampagnen i Danmark var ”adidas x ELLE Copenhagen Run,” planlagt og eksekveret af ELLE, Aller Mediesalg og Allers event-team i tæt samarbejde med adidas. Tilsvarende løb blev eksekveret i Sverige under titlen ”adidas x ELLE Stockholm Run,” og ELLE i Norge engagerede ambassadører og læsere i træningssessions og andre aktiviteter med adidas.

Løbet adskiller sig ved at fokusere på den sociale oplevelse og ikke løb på tid – og ved helt eksklusivt kun at have 100 deltagere. ELLE inviterede 85 heldige læsere til løbet. De sidste 15 pladser var besat af de særligt udvalgte adidas-ambassadører, der også blev engageret i to særlige træningssessions op til løbet.

For at øge kendskabet til løbet og til adidas kørte der sideløbende native annoncering på print, digitale medier, Facebook, Instagram og Snapchat, inklusiv en konkurrence og videoer fra træninger og løb med ambassadørerne.

Resultat

Stort engagement på tværs af Norden

”adidas x ELLE Copenhagen Run” blev afviklet den 15. juni for 100 engagerede ELLE-læsere og ambassadører. Alle var iført løbetøj fra adidas og engageret i brandet via forskellige aktiviteter på ruten.

På samme tidspunkt afvikledes ”adidas x ELLE Stockholm Run,” også for 100 læsere og ambassadører. Deltagerne udtrykte massiv tilfredshed med løbet – som i Danmark opnåede en imponerende NPS-score på 86, hvilket selvfølgelig blev afspejlet i de positive instagramposts.

Der blev instagrammet flittigt fra ambassadørerne og ELLEs læsere i løbet af kampagnen med i alt 662 posts med kampagnens hashtag #adidasrunnersxelle. Mange af disse posts blev også delt på Facebook, hvilket øgede kampagnens effekt yderligere.

De 53 influencers, der var engageret i kampagnen, stod for 214 instagramposts, fik 32.557 likes og havde et reach for deres posts på ikke mindre end 390.080 følgere. De imponerende instagramresultater står ikke alene – omregnet til PR-værdi løber influencernes posts op i 285.333 EUR.

Målet om et boost af adidas-brandet på sociale medier blev dermed nået til fulde. Hertil kommer ELLE-læsernes instagramposts, der blev eksponeret til ca. 134.400 følgere med 448 posts og 28.371 likes, hvilket bidrog yderligere til effekten for adidas på Instagram.

I alt: Eksponering over for 524.480 følgere, 662 posts og 60.928 likes. Herudover er videoerne fra de danske løb blevet set 23.829 gange.

Som en ekstra bonus har den massive tilstedeværelse på Instagram sammen med kvalitetsstemplet fra ELLE ført til oprettelse af nye adidas-løbehold med flere ambassadører og læsere, hvilket dermed har udvidet bevægelsen for adidas og fungeret som kreativ support for etablering af adidas-løbefællesskaber i København, Stockholm, Oslo og Helsinki, inklusiv to fysiske løbehubs i København og Stockholm, som er deres nordiske Key Cities.

Kampagnen vandt guld i kategorien “Best Use of Influencer” ved Native Advertising Awards 2016.

Allerdk_pil

Citat

Malin Broberg, Nordisk Brandmanager, adidas

Vi ”adidas” – ´believes sport can changes lives´ – og her har ELLE været en vigtig partner for os til, at engagere og involvere unge kvinder, og ikke mindst til at få dette budskab formidlet