Vi skaber indhold og underholdning for over to mio. danskere hver måned
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark og Norden med titler som BILLED-BLADET, SE og HØR, Familie Journal, SPIS BEDRE og mange flere.
Vi skaber alt fra unikt indhold og stærke kampagner til events i topklasse og effektfulde kommercielle partnerskaber.
Om ALLER media DK
Din vej til danskerne
Med markedsandele på 75 % på ugeblade og 36 % på magasiner er vores indhold din direkte vej til danskerne.
Og med video, podcasts, prisvindende native, events, digitale universer og innovative contentbureauer får du skræddersyede indholdsløsninger, der vækker følelser og flytter både holdninger og varer.
I alt læser hele 1,4 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 114 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Insights
Vi ved mest om kvinder
Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 mio. kvinder på print og 1,4 mio. digitalt. Og med “Women of the Future” står vi samtidig bag et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark.
Derfor er vi heller ikke bange for at sige: “Vi ved mest om kvinder”.
Den viden sætter vi i spil, når vi udvikler vores produkter og innoverer vores forretning. For vi skal være der, hvor vores læsere, kunder og brugere er, og sikre, at vi er relevante gennem vores unikke indsigt og data.
Hent rapporten Women of the Future
Knæk cancer
Støtter kampen mod kræft
Kræft er en folkesag. En folkesygdom, der rammer hver tredje dansker og gør os alle til pårørende. Knæk Cancer er Danmarks største indsats mod kræft, hvor vi står sammen om at knække cancer. Knæk Cancer-kampagnen kører fra uge 41-43, som afsluttes med et stort indsamlingsshow, ’Knæk Cancer Live’.
Vi er stolte af, at vi med salget af Knæk Cancer-blomsten bidrager til Kræftens Bekæmpelses indsats med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Målet er nemlig, at færre får kræft, flere overlever og flere får et bedre liv efter sygdommen.
Overskuddet fra salget af blomsten går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, og i 2023 støttede Aller Media med 3,17 mio. kr. fra salget af Knæk Cancer-blomsten.
Samlet set har Aller Media, siden 2013, kunnet overrække over 46,3 mio. kr. fra blomstersalget.
Nordic Management
Dag Sørsdahl
- Group CEO
Christopher Aller
- EVP Strategy M&A
Michael Aller
- EVP Strategy M&A
Bente Klemetsdal
- EVP Commercial
Mikael Makkonen
- EVP AI
Alexandra Beverfjord
- EVP Media Brands
Peter Frey
- Group CTO
Dennis Kilian
- Group CFO
Sara Prosell
- Chief People & Culture
Allers historie
Fra 1873 til i dag
Allers historie går over 140 år tilbage, og meget er sket siden Carl og Laura Aller stiftede Carl Allers Etablissement ved Holmens Kanal i København i 1873. Bliv klogere på Allers historie nedenfor.
Da det hele begyndte
Carl og Laura Aller stifter ‘Carl Allers Etablissement’ ved Holmens Kanal i København.
Nordisk Mønster-Tidende
Sammen udvikler Carl og Laura Nordisk Mønster-Tidende, som bliver udgivet første gang den 1. januar 1874. Nordisk Mønster-Tidende kender vi i dag som femina.
Kong Christian IX bliver abonnent
Ugebladet Illustreret Familie Journal udkommer for første gang – og der går ikke mere end to måneder, før hoffet også melder sig som abonnent.
Aller i Sverige grundlægges
Aller i Sverige grundlægges, hvorefter den svenske udgave af Illustreret Familie Journal nu delvist bliver redigeret i Sverige.
Aller i Norge grundlægges
Aller i Norge grundlægges – og på samme måde som i Sverige bliver Illustreret Familie Journal delvist redigeret lokalt.
Modernisering
Illustreret Familie Journal bliver moderniseret og går fra gotiske til latinske bogstaver og bliver udvidet til 40 sider. Samtidig indvies papirfabrikken.
Nu som aktieselskab
Selvom virksomheden bliver omdannet til et aktieselskab, fortsætter de næste generationer med at drive og udvikle virksomheden.
Tegneseriebladet Skipper Skræk
Som de første i Danmark udsender Aller i 1938 det første nummer af et tegneserieblad, ”Skipper Skræk”.
SE og HØR starter som Det Ny Radioblad
I 1940 udkommer Det Ny Radioblad, som i 1953 bliver relanceret som SE og HØR. Ved fjernsynets fremkomst bliver tv-programmer en vigtig del af bladets indhold – og er det stadig den dag i dag.
Aller i Valby bombes
Natten mellem den 23. og 24. januar 1945 bliver Allers hovedsæde og papirfabrik i Valby sprængt i luften af den forhadte terrororganisation ”Schalburgkorpset”, som både har danske og tyske medlemmer.
Bombardementerne stopper ikke Henri T. Meyer
Morgenen efter ”Schalburgtagen” møder redaktør Henri T. Meyer ind til sædvanlig tid og begynder sit arbejde midt i de rygende ruiner på sin medbragte skrivemaskine. Bladene skulle jo ud til tiden.
Ude og Hjemme bliver en del af porteføljen
Aller køber ugebladet Ude og Hjemme, som siden er blevet en del af porteføljen. Ude og Hjemmes chefredaktør var i de første seks år i 1920’erne den kendte polarforsker Peter Freuchen.
Fælles distribution etableres
Aller etablerer i samarbejde med Gutenberghus (nu Egmont) i 1966 et fælles distributionssystem, UBD, for hele Danmark, hvor begge udgivers blade bliver leveret af de samme vognmænd.
Carl Allers Etablissement A/S bliver moderselskab
Carl Allers Etablissement A/S bliver til et moderselskab for Aller i Danmark, Sverige og Norge.
Aller første magasin
IN udkommer i 1986 og bliver Allers første magasinudgivelse. Det bliver i de følgende år suppleret af andre magasiner, bl.a. Mad & Bolig, ELLE og Vi Unge.
BILLED-BLADET og SØNDAG kommer til
Aller overtager BILLED-BLADET og ugebladet Søndags-BT (som herefter omdøbes til SØNDAG). Og i dag har Aller over 20 titler i porteføljen.
Aller i Finland grundlægges
I 1992 etablerer Aller sig også i Finland, hvor første udgivelse er en finsk version af SE og HØR under navnet ”7 Päivää” (senere “7 Seiska”).
Velkommen til Havneholmen
Havneholmen 33 tages i brug. Huset er tegnet af PLH Arkitekter, rummer i alt 28.000 m2, og de unikke linjer falder i øjnene hos arkitekturinteresserede fra hele verden.
Aller Holding A/S og Aller Media A/S
Carl Allers Etablissement A/S skifter navn til Aller Holding A/S. Samtidig skifter Aller Press A/S navn til Aller Media A/S. Aller Holding A/S er fortsat moderselskab for Aller Media A/S og vores nordiske søstre.
Aller Leisure grundlægges
Aller opkøber sit første rejsebureau, Nyhavn Rejser, der siden har fået følgeskab af yderligere ni rejse- og eventbureauer.
Pling lanceres
Aller lancerer Pling, som i dag er den digitale adgang til alle Allers magasiner og ugeblade plus mere end 1000 danske og internationale titler.
Aller Media køber Heartbeats
Aller Media køber det digitale medie Heartbeats, der fokuserer på podcasts, kultur, livsstil og samfund.
Aller Media etablerer eventselskabet ALIVE
Aller Media investerer i eventbranchen ved at etablere det selvstændige selskab ALIVE. I 2024 bliver de sammenlagt med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser.
Aller Holding A/S skifter navn til Aller A/S
Aller Holding A/S skifter navn til Aller A/S. Aller A/S er fortsat moderselskab for Aller Media A/S, vores rejseselskaber og vores nordiske søstre.
Platformen Ally lanceres
Ally lanceres i november 2021. Ally er en app med originalt, eksklusivt indhold med de nyeste podcasts, videoer og artikler. I Ally samles al underholdning et sted.
Aller Media Nordic etableres
Aller Media ændrer organisationsstruktur og går fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, under navnet Aller Media Nordic.
Kontakt
Kontakt os
Aller Media A/S
Havneholmen 33
1561 København V
Tlf.: + 45 72 34 20 00
Mail: info@aller.dk
CVR-nr.: 43325612
EAN-nummer: 5790001690816
Postadresse Aller Media A/S
Postboks 420
0900 København C
Pressekontakt:
kommunikation-dk@aller.com
Pressemeddelelser til vores redaktioner:
presse@aller.dk
Danske Bank:
Reg.nr.: 3100
Kontonummer: 3001200003