Aller Media overrækker over 3 mio til Knæk Cancer

pressemeddelelser, 31-10-2021

I går kunne Aller Media overrække en check på 3.157.474 kr. til Kræftens Bekæmpelse ved Knæk Cancer LIVE på TV 2. Beløbet kommer fra salget af Knæk Cancer-blomsten. Der blev i alt indsamlet over 169.848.989 mio. kr. ved showet.

Det er 9. år i træk, at Aller Media er en del af Knæk Cancer-kampagnen, der for 10. år samler ind til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. Som eneforhandler af den velkendte Knæk Cancer-blomst, bidrager Aller Media med overskuddet fra salget, der går ubeskåret til Knæk Cancer.

Blomsten kan traditionen tro købes der, hvor Aller Medias ugeblade og magasiner forhandles. Og igen i år var tilslutningen flot blandt danskerne, der købte Knæk Cancer-blomster i stor stil.

Til Knæk Cancer Live kunne mediechef Camilla Kjems, på vegne af Aller Media og danskerne, overrække hele 3.157.474 kr.

- Vi er stolte over, at vi med salget af Knæk Cancer-blomsten kan bidrage til Kræftens Bekæmpelses fantastiske arbejde. Så en kæmpe tak til alle jer, der har købt blomster ude i landet. I Aller Media har vi også solgt blomsten internt, og her har vi fordoblet det beløb, som vores dedikerede medarbejdere har købt blomster for. Så også en stor tak til alle mine kolleger, der har købt blomsten og bidrager til denne vigtige sag, siger Camilla Kjems og fortsætter:

- Det er kun muligt at kunne støtte med et så flot beløb, fordi så mange støtter op. Og derfor vil jeg også gerne takke alle de mange forretninger, supermarkeder og kiosker over hele landet, der deltager ved at sælge blomsten. I bidrager til, at vi lykkes med at sælge så mange blomster år efter år. Tusind, tusind tak.

Det er 9. år, at Aller Media er en del af Knæk Cancer. Samlet set har Aller Media, siden 2013, kunne overrække over 39 mio. til Knæk Cancer-kampagnen.

Pressekontakt